I dag er flere og flere rundt om i verden en tur online for at blive klogere. Kurserne er dog uregulerede, og derfor skal man se sig godt for, mener Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Af Sofie Mathson, Anine Holmelund Frandsen & Lene Knudsen
Det er en helt almindelig tirsdag eftermiddag, og du har netop sat dig til rette foran din computer. På den ene side står en kop kaffe. I stedet for at åbne lærebogen, logger du ind på dit MOOC-forum. Her står alt det, du behøver at vide. Måske.
Danmarks Akkrediteringsinstitution arbejder for at kvalitetssikre videregående uddannelser. De har svært ved at sige noget om kvaliteten af kurserne, fordi kvalitet dækker over mange dimensioner.
”Der er ikke nogen forskning, der tyder på, at MOOC er ligeså godt som ordinære uddannelser. Indtil andet er bevist, vil jeg nok holde fast i, at en almindelig uddannelse samlet set er et bedre produkt,” siger områdechef for rådsbetjening og analyse hos Danmarks Akkrediteringsinstitution, Rune Heiberg Hansen.
Hvor langt er de på skolen?
MOOC-bruger Mads Hargreave studerer datalogi ved Københavns Universitet, og han nikker genkendende til den påstand, at god kvalitet ikke er en selvfølge.
”Du kan komme ud og have gennemført et MOOC, som ikke har været så strengt som et normalt kursus. Når du skal sammenligne med folk, som rent faktisk har studeret det struktureret på universitetet, kan det være, du halter bagefter, i og med der har været mere frie tøjler.”
Mads Hargreave er langt hen ad vejen positiv overfor MOOC, og han ser mange muligheder i den form for undervisning – så længe det ikke erstatter den ordinære uddannelse. Derfor bruger han det udelukkende som et supplement til sit eget studie.
Lone Guldbrandt Tønnesen, lektor og it-konsulent på University College Lillebælt, har som en af de første i landet gjort MOOC til sit kærlighedsbarn. Hun har taget adskillige online kurser og tilmed lavet en hjemmeside om fænomenet, men hun erkender problemstillingen.
”Med alle de kurser, der bliver lavet, er der mange, der siger: ‘Jeg vil lave et MOOC, men jeg gider ikke sætte en underviser på, vi har ikke råd til det, vi har ikke kompetencer til det.’ Derfor frygter jeg for, hvad der ligger af forældede ting på nettet om fem-ti år.”
Platformens dagsorden forstyrrer
På blandt andet Københavns Universitet udbyder de kurser gennem platformen Coursera. Platformen sidder på knap halvdelen af alle kurser. Selvom det er to undervisere, der har startet platformen, er der skudt store mængder venturekapital i projektet. Det har sin pris:
“Coursera har fået større fokus på indtægtsgenererende kurser, markedsføring og forretning. Derfor leder vi hele tiden efter nye platforme i tillæg til Coursera,” siger professor Flemming Konradsen, som er MOOC-koordinator ved universitetet.
Det kan være svært at navigere rundt i kurserne på grund af forretningen bag. Jørgen Bang, ekstern lektor på Aarhus Universitet, forsker i digitale medier og har i de seneste år arbejdet intenst med MOOCs.
“Der er noget, der er godt, og der er noget, der er skidt. Nogle af de her kurser er ikke nødvendigvis lavet, fordi de skal være de bedste, men fordi der er penge at tjene på dem. Det er nødvendigt med en kvalitetssikring,” fastslår Jørgen Bang.
Pengepungen kan ikke følge med
It-konsulent Lone Guldbrandt Tønnesen er ikke i tvivl om, hvad der i fremtiden vil være den største trussel for udviklingen af MOOCs.
”Det er læringen, vi er interesserede i. Jeg ville elske at sige, at der var fokus på pædagogik i samspil med teknik i stedet for økonomi. Men det er dyrt for universiteterne at være med, så ulempen er desværre økonomien.”
Rune Heiberg Hansen fra Danmarks Akkrediteringsinstitution er enig i, at økonomien vil blive et problem for den fortsatte udvikling. De danske universiteter er økonomisk pressede, og online kurser er en dyr forretning.
”Det koster penge at udvikle, og nogle gange virker det ikke, men de prøvede det igennem, og så har de lært noget af det. Andre gange viser det sig, at det er velfungerende og giver noget rigtig godt. Sådan er udviklingen.”
LÆS MERE HER: GRATIS EFTERUDDANNELSE PÅ NETTET HAR STORT POTENTIALE