I Danmark er fire danske universiteter begyndt at producere online kurser, som skal brande dem i udlandet og tiltrække flere internationale studerende. Det er dog dyrt for universiteterne at undervise gratis. Men konceptet udbreder viden, som danskere også får gavn af. Man skal dog se dig godt for.
Af Lene Knudsen, Anine Holmelund Frandsen og Sofie Mathson
Forestil dig, at du går i klasse med 49.999 andre studerende. I følges ad uge for uge og kan hjælpe hinanden med spørgsmål og rettelser til de frivillige opgaver, der er en del af kurset, hvis I vil. Samtidig kan du sidde hjemme i stuen, og du kan droppe ud af kurset, så snart du har fået den viden, du føler, du har brug for.
Sådan foregår det på Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School. De har tilsammen 25 kurser, som resten af verden kan følge med i – helt gratis og uforpligtende. Universiteterne håber på at få et bedre brand og derigennem lokke studerende til fra udlandet. Fænomenet hedder MOOC, og danske deltagere drager også fordel af det.
Fik øjnene op for drømmeuddannelsen
Ifølge en rapport fra Københavns Universitet oplevede de, at flere af dem, som tilmeldte sig faget Global Health, havde taget MOOC’et om selvsamme emne, inden de søgte. På den måde blev flere internationale studerende opmærksomme på faget og universitetet.
Nikolaj Gilstrøm. Foto: privat
Nikolaj Gilstrøm, der til daglig studerer på Niels Brock, har på samme måde brugt online kurser til at finde sin drømmeuddannelse. Han troede, at han ville læse Business og Management. Det tror han ikke længere.
“Jeg tog et MOOC om programmering på Harvard. Det har givet mig meget ny viden. Det har helt sikkert haft en indflydelse på, at jeg skifter retning i forhold til uddannelse. Jeg havde lært programmering på hobbyplan, og kurset bekræftede mig i, at jeg gerne vil lære mere om det.”
Derfor vil Nikolaj Gilstrøm studere Computer Science i Skotland. Han forestiller sig desuden, at han i fremtiden især vil bruge kurserne til at efteruddanne sig.
LÆS MERE HER: GRATIS EFTERUDDANNELSE PÅ NETTET HAR STORT POTENTIALE
|
Bonusinfo:
|
Uregulerede kurser giver usikkerhed
Danmarks Akkrediteringsinstitution er en offentlig myndighed, som arbejder med at kvalitetssikre videregående uddannelser. De har de undersøgt fænomenet MOOC. Alle kurser er ikke lige brugbare, hvis man spørger Rune Heiberg Hansen, områdechef for rådsbetjening og analyse på Danmarks Akkrediteringsinstitution. Han mener, at det er op til uddannelsesinstitutionerne at vurdere, hvornår kurserne er gode nok til at blive brugt som en del af den almindelige undervisning.
”Indtil videre er det et ureguleret, kaotisk marked, hvor man skal se sig for. Det gode er, at man nemt kan prøve noget og springe fra, hvis man ikke synes, det er godt. Men i det omfang man vil bruge det som en del af en rigtig uddannelse, stiller det nogle helt andre krav,” siger Rune Heiberg Hansen.
Mads Hargreave. Foto: privat.
LÆS MERE HER: LANG VEJ TIL KVALITETSSIKRING AF ONLINE UNDERVISNING
Han mener dog sagtens, at kurserne kan bruges som supplement til uddannelser, fordi de er så uforpligtende. Det er netop, hvad Mads Hargreave har gjort. Han studerer datalogi ved Københavns Universitet.
”Vi havde et supersvært fag på universitetet med en uduelig lærer. Så valgte jeg at erstatte min undervisning med MOOC. Selvfølgelig var der eksamener, men selve undervisningsaspektet blev erstattet af MOOC’et,” fortæller han.
Dyrt og kærkomment med gratis kurser
Selvom Danmarks Akkrediteringsinstitution tvivler på kvaliteten af de online kurser, bruger Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet deres egne MOOCs i den almindelige undervisning. På den måde kan de stå inde for kvaliteten. E-læringskonsulent fra Danmarks Tekniske Universitet Sidsel-Marie Winther Prag siger:
“Det er vigtigt for os med synergier, især fordi det er for ressourcekrævende, hvis vi ikke gør det. MOOC er nødt til at være en løftestang for at gøre undervisningen pædagogisk bedre. Vi vil gerne have, at vores egne studerende får glæde af det, der bliver udviklet til MOOC’et.”
Indenfor de seneste tre måneder er der kommet over tusind nye MOOCs til verden, ifølge www.class-central.com. Selvom produktionsomkostningerne løber op i høje beløb, satser universiteter over hele verden stærkt på online kurser som en del af undervisningsudbuddet.
I Danmark er universiteterne især begrænset af økonomien. Det er dyrt at undervise gratis, og på Københavns Universitet koster et kursus gennemsnitligt 250.000 kroner at producere. Rune Heiberg Hansen fra Danmarks Akkrediteringsinstitution mener dog, at MOOC er et skridt på vejen til at udvikle universiteternes undervisning.
”Jeg ville være skuffet, hvis ikke institutionerne hele tiden arbejdede med, hvordan de kan udvikle uddannelserne. Det er deres kerneopgave. Her er MOOC en mulighed for udvikling, selvom det isoleret set ikke er billigt.”